Da jeg i 2006 traf en stor beslutning om at starte min egen klinik, var det dels fordi jeg rejste 40-50 dage om året med rolandsholdet, og oplevede at det til tider kunne være svært at få fri til de spændende ture på træningslejre og til regattaer.
Som chef i egen klinik blev det ”kun min kone” jeg skulle forhandle med om at få lov til at tage på ture.
Jeg har været fysioterapeut for herrelandsholdet i basketball i 8 år, var rejsefysioterapeut for badminton i to omgange fra 1999-2001 og fra 2017-2020. Fra 2003 – 2017 var jeg fys for Rolandsholdet i Bagsværd DCR. Jobbet for rolandsholdet vil altid stå som en kæmpe oplevelse, det har givet en masse fantastiske rejser og specielt WM i Japan 2005, og OL 2012 i London og OL 2016 i Rio vil jeg aldrig glemme.
Min store passion har altid været sporten både arbejdsmæssigt og privat. Min baggrund er løb, jeg har trænet i Sparta atletikklub mellem-lang distance 800 – 3000 meter for på mine ældre dage at løbe langt. Jeg har løbet 3000 m med en pr på 8.45 og marathon på 2 t 35 m 26 s. I 2000 før det blev moderne lavede jeg en ironman på 10 t 09 for at se om jeg kunne.
I mine unge dag levede jeg for at træne, nu træner jeg mere for at leve. Sætter stor pris på mine løbeture, løfter lidt vægte for at holde på muskelmassen og er gået all ind på undervandsjagt.
“Det skal trænes væk!” har altid været mit motto. Jeg har altid været af den opfattelse at man kan gøre meget selv ved målrettet træning, og jeg vil altid komme med ideer og forslag til hvad man selv kan gøre for at komme hurtigere og bedre over en skade med hjemmetræning.
Jeg behandler med manuelle teknikker, akupunktur, shokbølge og træningsvejledning.