Holdet er for dig, der enten er skadet og ikke kan træne din normale idræt på vanligt niveau, eller dig som gerne vil blive stærkere i nogle af dine svagere sider. Du kan træne med for at komme dig over en skade. Eller du kan træne med for at blive stærkere i din kropskerne og dermed blive bedre til den idrætsgren du normalt dyrker.
Træningen er varieret, sjov og udfordrende og tager hensyn til, at du endnu ikke er fuldt udviklet. Du vil opleve en god blanding af puls, styrke og funktionelle øvelser, som alt sammen har til hensigt at give dig en stærkere kerne og et bedre bevægemønster. Mathias som står for holdet har behandlet og trænet børn og unge igennem en årrække. Han har stor viden og erfaring omkring grundmotorisk træning samt tilrettelæggelse og dosering af træning i forhold til stadiet for din fysiske udviking.
Han har selv været løber, siden han var 7 år gammel og kender på egen krop de udfordringer, der kan være som ung atlet.
Holdet kører onsdage fra 15.30 – 16.30 og koster 150 kr pr gang.